Monique er en charmerende kurvestol i håndlavet dansk design og en del af Sika-Designs Affäire kollektion. Vores Affäire kollektion repræsenterer et unikt udvalg af charmerende bistro- og cafémøbler, der er inspireret af Sika-Designs egne designs fra 1950’erne og de charmerende caféstole, som ses overalt i Paris.
Stolen er håndlavet i bæredygtigt indonesisk rattan af dygtige kurvemagere. Vi fletter vores Affäire møbler med det fantastiske ArtFibre, der er tilgængelig i et større udvalg af farver, der kan sammensættes i utallige kombinationer. ArtFibre er kunstige fibre lavet af vedligeholdelsesfrie polyethylen, der kan modstå solens UV-stråling. Kombinationen af rattan og ArtFibre giver kurvemøblerne en unik styrke, fleksibilitet og komfort. Sika-Design anvender nøje udvalgt rattan til møbelproduktion for at sikre den højeste kvalitet. Rattan bliver ofte sammenlignet med bambus, men modsat bambus som er hult, så er rattan et massivt materiale. Rattan er et bemærkelsesværdigt stærkt og uopslideligt materiale, og derfor fås et unikt møbel der holder i generationer.
Monique stolen er en raffineret spisebordsstol, som er designet til brasserier, caféer og restauranter, men den er også velegnet til det almindelige hjem. Møblerne er lavet til indendørs brug, men kan også anvendes under halvtag og parasol udendørs. Her er det dog vigtigt at møblerne har mulighed for at blive helt tørre, hvis de bliver udsat for fugt.
Kom og oplev de mange Sika-Design produkter hos Danmarks største forhandler af eksklusive havemøbler, parasoller, krukker og accessories. Besøg vores 6.000 kvm oase i det idylliske Karlebo – vi glæder os til at se dig!