Fragt til hele Europa
Har du en sommerbolig i udlandet, og søger du en partner, der kan hjælpe med dels at finde den rigtige løsning til dit udendørsmiljø, og dels være ansvarlig for pakning og levering af dine møbler - hele vejen til din adresse i Spanien, Frankrig eller et helt tredje sted?
Scheel-Larsen Krukker & Havemøbler har erfaringen og de rigtige samarbejdspartnere til at håndtere, sikre problemfrie leverancer – små som store – til udlandet.
Vi har flere kunder med boliger i udlandet, der ønsker at gøre brug af vores store sortiment af eksklusive havemøbler, parasoller, grill, udekøkkener mm., og samtidig slippe for bøvlet med at kommunikere med transportvirksomheder om alt - fra mulige leveringstider - til pallestørrelser og antal kubikmeter.
Vi står for hele processen
Vi pakker dine nye havemøbler forsvarligt på paller, og håndterer den efterfølgende planlægning og logistik. Du skal blot oplyse os om din adresse samt hvilken leveringsdato, der passer bedst i forhold til din ankomst.
Til kunder der har tidskritiske forsendelser
Vi tilbyder vi en 24-timers dør-til-dør leveringsservice over hele Europa, via vores partners egne røde løber varevogne. Vi tilbyder dermed både omkostnings- og tidsbesparende transport- og logistikløsninger til alle europæiske destinationer.
Besøg vores 6.000 kvm store havemøbel oase, og tag en snak med os om, hvordan vi kan hjælpe med at skabe dit helt perfekte udendørsmiljø i sommerboligen.